SIDSTE NYT
Kartoffelferie, som i gamle dage på Hygum hjemstavnsgård.
Hver dag i efterårsferien,fra søndag den 13. – 20. oktober fra kl. 11 – 16, kan du komme og lave din helt egen æblemost. Du skal blot medbringe æbler max. 10 kg samt emballage til at få mosten med hjem i. Hjemstavnsgården har æblepresseren og én til at guide dig gennem proceduren, men du skal selv kunne lægge kræfterne i arbejdet. Udendørs aktivitet.
I kan gå en tur rundt i museet og snuse til hvordan livet kunne være i gamle dage.
Medbring madkurven og nyd den i Kaffestuen eller i Historisk Køkken.
Onsdag den 16. oktober er der særlige kartoffel aktiviteter. Hertages de sidste kartofler op og sorteres. Der vises hvordan der laves kartoffelmel. I køkkenhaven er der travlt med at få grøntsagerne op inden frosten kommer. Grøntsagerne kan købes så længe lager haves. Denne dag bages der en bolle med børnene og til ganen vil der blive bagt vafler.Børnene kan male lidt korn til mel, i den gamle håndkværn og få melet med hjem i en lille pose til bagning derhjemme og de kan slå et reb. Smedene laver en lille ting sammen med børnene som de også kan tage med hjem.
Vi vil glæder os så meget til at se jer og vise vores fantastiske museum og ikke mindst vores fine legeplads.
PLØJEDAGE på Hygum Hjemstavnsgård 21. og 22. september 2024
Marken er mejet og høet er høstet…….
Nu er vi klar til at sætte ploven efter veterantraktorerne. Der erpløjeopvisninger begge dage, med traktorer og søndag sætter vi også heste for ploven, med præmieuddeling til hestepløjer.
Søndag kl. 13.30 kommer slagteren forbi. Her vises hvordan man i gamle dage fik besøg af slagteren hjemme på gården, hvor han slagtede grisen. Inde i det gamle stuehus laves årstidens suppe, på det gamle ringkomfur, smagsprøver uddeles.Udenfor koges der roesirup.
Smedene forsøger sig med at lave tørvekul af tørv fra Fæsted Mose, som bruges i essen. Har du knive og sakse der trænger til at blive slebet, så står de klar til at gøre det, ovre ved den gamle smedje fra Fæsted.
Hele gården summer af liv, der bliver nok at se på. Børneaktiviteterne er der fuld gang i, de kan komme hjem med en lille ting fra smedjen de selv har hamret lidt på, en kornbuket og mel de selv har malet, reb de selv har slået.
Kom frit frem og deltag i en fantastisk efterårsweekend sammen med os.
Høsten gennem 100 år 22.-25. August 2024
I dagene 22. – 25. august kan man opleve ”Høsten gennem 100 år” på Hygum Hjemstavnsgård.
Lørdag og søndag er der kaninhop konkurrence og udstilling.
Karlene høster med segl og le, pigerne går bagved og binder op. Det næste store fremskridt var selvbinderen, den kunne både høste og binde neg. Så nu skulle der kun sættes i skok, efterfølgende køres hjem i loen eller sættes i hæs uden for laden, hvor det skulle tærskes med plejl eller tærskeværk.
Som til et rigtigt høstarrangement skal der være en Høst taler, som i år er:
Henrik Dittmann Gregersen, Forstander for Rødding Fri Fag – og Efterskole.
Der er også rigtig mange andre ting i gang. Ved Spændhuset fortælles der om Spindehørrens forarbejdning fra frø til tøj. I den gamle smedje kan børnene være med til at fremstille en lille ting, de kan få med hjem. I den anden ende at smedjen er stenovnen tændt op, her bages der boller og andet godt til ganen. Fra køkkenhaven kan der købes kartofler, gulerødder og persille i markboden.
Bloksaven der er trukket af den gamle Frichs motor, saver store træstammer til planker og brædder. På pladsen kan du møde pile fletter og jydepottemager. I Historisk køkken kan der købes kaffe og hjertevafler, som kan nydes på vores store fine terrasse, medens børnene kan boltre sig med stylter, trille hjul, ringspil, male mel til egne boller og de kan være med til at lave et reb de kan tage med hjem. Naverhulen er åben for et besøg. Vi har i 2022 fået en stor ny legeplads til glæde for små og store.
I det gamle stuehus bliver der lavet smagsprøver på det gamle ringkomfur og i stuerne er kniplebræt og strikketøjet i fokus.
Uden for stuehuset har Haderslev Kaninavlerforening, lørdag og søndag deres årlige show med kanin hop konkurrence og udstilling.
Kom og få en god oplevelse, vi skal nok gøres vores til at alt bliver hyggeligt
Sommeråbent på hjemstavnsgården
Der er kommet et nyt hold, til at sylte og lave diverse af geler, marmelade og syltetøj.
Vi har været ude for at plukke ribs og solbær.
Der er rosengele, som er lavet af roserne på gården.
Et par af kvinderne er i gang med at lave jordbær/rabarber marmelade.
Så nu er der igen mulighed for lækre hjemmelavede lækkerier.
Der er åbent alle dage i højsæsonen 1. Juli til 15. August fra Kl. 12-16.
”Landsbyen i arbejde” – Håndværk & Historisk Dyrskue.
Hygum Hjemstavnsgård slår dørene op den 8. – 9. juni, KL. 10.00 – 16.00,
”Landsbyen i arbejde” begge dage og Historisk Dyrskue om søndagen.
Søndag den 9. juni er der Historisk Dyrskue, hvor de gamle husdyrracer er repræsenteret. Her kan man se hvordan de fleste husdyr så ud for 100 år siden. Til at give karakteristik af dyrene kommer til kvæg Erik Ørnsbjerg og til hestene kommer Karen Dam
Dyrskuetalen søndag bliver holdt af forstander på Kjærgård Landbrugsskole, Lasse Iversen Hansen.
Hele weekenden kan man gå rundt og snuse til, hvad der blev lavet på gårdene. Hjemstavnsgården summer af liv og glade dage, med arbejde og snak.
Podcast
Hør eller genhør podcasten fra Radio Sønderjylland,
hvoe Svend Dixen og Birgit Søe fortæller om Hygum Hjemstavnsgård.
LYT HER!
Invitation
Pileflettere og andet kreative godtfolk inviteres igen i 2024 som udstiller/bodholder til arrangementer på Hygum Hjemstavnsgård, 6630 Rødding
(hvor der tidligere afholdtes Pilefestival)
"Landsbyen i arbejde - håndværk" d. 8.-9. juni kl. 10.00-16.00
"Pløjedage - håndværk" d. 21.-22. september kl. 10.00-16.00
Alle er hjertelig velkomne, der udsendes mail til tidligere tilmeldte
Vilkårene er, som det plejer, medlemskort 200 kr. pr. deltager, som kan betales på Mobile Pay nr. 390 334 og betaling for kost sker efter tilmelding.
Tilmelding skal ske på mail ca. en uge før på Hygumhj@gmail.com
Jul på Hygum Hjemstavnsgård
I tiden før jul er der travlt, men også tid til julehygge på Hygum Hjemstavnsgård.
I weekenden den 18.-19. november kommer julemanden på besøg, han deler godter ud til glæde for børn og barnlige sjæle. Hestevognen er gjort juleklar, så nisser og børn sammen med julemanden kan hente juletræet hjem til gården, hvor træet pyntes på gårdspladsen.
Der gives gratis hestevognstur til børnene dagen igennem.
Traditionen tro kan børn lave juledekoration, kartoffel-julekalender og en roelygte kan skæres ud.
I stuehusetskøkken er der aktivitet ved brændekomfuret. Inde i stuerne nørkles og kniples og her vil du også kunne finde spindepigerne. I den pæne stue står juletræet pyntet.
Ude hos smedene kan de selv, være med til at lave en lille souvenir kniv, iført fuldt smedeudstyr. I enden af den gamle smedje, har bagerne varmet stenovnen op til bagning af boller, julekringler og franskbrød.
I stalden er båsene gjort klar til hobbyfolket, der kommer og sælger deres fine fremstillede ting fra små boder. Uden for stalden slagtes gåsen til jul, både lørdag og søndag.
Snyd ikke jer selv for at komme ind og se dukke- og legetøjssamlingen, som er i en rivende udvikling.
Inde i det historiske køkken kan man nyde duften af julebageværk.
Der er juleåbent lørdag fra kl. 12.-16.00 og søndag fra kl. 10.-16.00
PROGRAM KLIK HER!
Kartoffelferie uge 42
Kartoffelferie, som i gamle dage på Hygum hjemstavnsgård.
Hver dag i efterårsferien, fra søndag den 15. – 22. oktober fra kl. 11 – 16, kan du komme og lave din helt egen æblesaft. Du skal blot medbringe æbler max. 10 kg samt emballage til at få mosten med hjem i.
Hjemstavnsgården har æblepresseren og én til at guide dig gennem proceduren, men du skal selv kunne lægge kræfterne i arbejdet. Udendørs aktivitet.
Børnene kan male lidt korn til mel, i den gamle håndkværn og få melet med hjem i en lille pose til bagning derhjemme og de kan slå et reb.
I kan gå en tur rundt i museet og snuse til hvordan livet kunne være i gamle dage.
Medbring madkurven og nyd den i Historisk Køkken.
Onsdag den 18. oktober er der særlige kartoffel aktiviteter.
Her tages de sidste kartofler op og sorteres. Der vises hvordan der laves kartoffelmel. I køkkenhaven er der travlt med at få grøntsagerne op inden frosten kommer. Grøntsagerne kan købes så længe lager haves.
Vi vil glæder os så meget til at se jer og vise vores fantastiske museum og ikke mindst vores fine legeplads.
PLØJEDAGE
PLØJEDAGE på Hygum Hjemstavnsgård 23. og 24. september 2023
Marken er mejet og høet er høstet…….
Nu er vi klar til at sætte ploven efter veterantraktorerne. Der erpløjeopvisninger begge dage, med traktorer og søndag sætter vi også heste for ploven, med præmieuddeling til hestepløjer.
Søndag kl. 13.30 kommer slagteren forbi. Her vises hvordan man i gamle dage fik besøg af slagteren hjemme på gården, hvor han slagtede grisen. Inde i det gamle stuehus laves grønkålsuppe, på det gamle ringkomfur, smagsprøver uddeles.
Smedene forsøger sig med at lave tørvekul af tørv fra Fæsted Mose, som bruges i essen. Har du knive og sakse der trænger til at blive slebet, så står de klar til at gøre det, ovre ved den gamle smedje fra Fæsted.
Hele gården summer af liv, der bliver nok at se på. Børneaktiviteterne er der fuld gang i, de kan komme hjem med en lille ting fra smedjen de selv har hamret lidt på, en kornbuket og mel de selv har malet, reb de selv har slået.
Der vises hvordan man fremstillede kartoffelmel og roesirup. Har du selv æbler med er der mulighed for at få dem presset, ved egen hjælp.
Kom og deltag i en fantastisk efterårsweekend sammen med os.
Høsten gennem 100 år
I dagene 24. – 27. august kan man opleve ”Høsten gennem 100 år” på Hygum Hjemstavnsgård.
Lørdag og søndag er der kaninhop konkurrence og udstilling.
Karlene høster med segl og le, pigerne går bagved og binder op. Det næste store fremskridt var selvbinderen, den kunne både høste og binde neg. Så nu skulle der kun sættes i skok, efterfølgende køres hjem i loen eller sættes i hæs uden for laden, hvor det skulle tærskes med plejl eller tærskeværk.
Som til et rigtigt høstarrangement skal der være en Høst taler, som i år er:
Folketingskandidat for SF Karin Nissen, som også sidder i regionsbestyrelsen.
Der er også rigtig mange andre ting i gang. Ved Spændhuset fortælles der om spindehørrens forarbejdning fra frø til tøj. I den gamle smedje kan børnene være med til at fremstille en lille ting, de kan få med hjem. I den anden ende at smedjen er stenovnen tændt op, her bages der boller og andet godt til ganen.
Bloksaven der er trukket af den gamle Frichs motor, saver store træstammer til planker og brædder. På pladsen kan du møde pile fletter og jydepottemager. Historisk køkken har smagsprøver på forskellige produkter. Her kan også købes kaffe og hjertevafler, som kan nydes på vores store fine terrasse, medens børnene kan boltre sig med stylter, trille hjul, ringspil, male mel til egne boller og de kan være med til at lave et reb de kan tage med hjem. Naverhulen er åben for et besøg. Vi har i 2022 fået en stor ny legeplads til glæde for små og store.
I det gamle stuehus bliver der lavet smagsprøver på det gamle ringkomfur og i stuerne er kniplebræt og strikketøjet i fokus.
Uden for stuehuset har Haderslev Kaninavlerforening lørdag og søndag deres årlige show med kanin hop konkurrence og udstilling.
Kom og få en god oplevelse, vi skal nok gøres vores til at alt bliver hyggeligt.
Højsæson 1.Juli - 15. August
Hygum Hjemstavnsgård har slået porten op for sommeråbning, det vil sige at Hjemstavnsgården har åben hver dag fra den 1. juli til den 15. august. Kom ud og besøg os, gå en tur rundt i museet. Oplev stuehuset der er ført tilbage til tiden omkring 1910.
Måske kan Bedstefar eller Oldemor fortælle historier om gamle dage. På hjemstavnsgården går leg og læring hånd i hånd.
Vi har en ny stor legeplads til glæde for små og store.
Vi er parat til at modtage glade gæster alle dage fra kl. 12.00 – 16.00
Medbring en madpakke, vi har stedet hvor du kan nyde den, madpakkehuset eller vores store terrasse UDSIGTEN
Landsbyen i arbejde og Historisk Dyrskue.10. – 11. juni 2023
Hygum Hjemstavnsgård slår dørene op den 10. – 11. juni, KL. 10.00 – 16.00, hvor vi holder ”Landsbyen i arbejde” begge dage og Historisk Dyrskue om søndagen.
Søndag den 11. juni er der Historisk Dyrskue, hvor de gamle husdyrracer er repræsenteret. Her kan man se hvordan de fleste husdyr så ud for 100 år siden. Til at give karakteristik af dyrene kommer til kvæg Poul S. Frank og til hestene kommer Karen Dam
Dyrskuetalen søndag bliver holdt afforstander på Gråsten Landbrugsskole Bjarne Ebbesen.
Hele weekenden kan man gå rundt og snuse til, hvad der blev lavet på gårdene. Hjemstavnsgården summer af liv og glade dage, med arbejde og snak.
Se program KILK HER!
Pilefestival & Håndværk før og nu 13. – 14. maj 2023
Så går det løs på Hjemstavnsgården i Sdr. Hygum.
I weekenden 13. – 14. maj afholder vi Pilefestival & Håndværk før og nu.Det bliver en fantastisk weekend med masser af liv.
Der kommer pileflettere fra hele landet med deres boder, hvor der arbejdes på livet løs med at vise hvad pil er og hvad det kan bruges til i hverdagen. Praktisk og til dekoration.
Det kan beundres, købes og man kanselv få lov til at prøve kræfter med at lave et plantestativ for 50 kr.
Igen i år kombinerer vi det med at vise andre håndværk som altid har indgået som husflid i hjemmene. Kom og vær med til at gøre weekenden til en kæmpe succes.
Tag madpakken med og nyd den på vores store terrasse UDSIGTEN eller i Historisk Køkken.
Entre: voksen 60 kr., børn 6-14 år 30 kr. børn 0-5 år gratis
Ny legeplads
2022 blev året hvor Hygum Hjemstavnsgård kunne indvie en ny legeplads.
Med støtte fra LAG, Nordlys Vækstpulje, Linkogas og private sponsorere blev det muligt at få en ny legeplads i robinietræ.
Samlet har projektet kostet godt 300.000 kroner, og er opført af Blaabjerg Leg fra Glejbjerg.
FØDEVARE DNA
I dagens Danmark er det en stor selvfølge, at vi i dagligvarebutikkerne kan købe friske og sunde fødevarer. Fødevarer, som virksomheder har bearbejdet, forberedt og sikret holdbarhed af – til billige penge og i tilstrækkelige mængder, så der er til os alle.
Fødevarer, som gør det nemt for os at lave mad hjemme, så vi kan bruge vores tid og energi på andre aktiviteter. Vi har flyttet tilberedningen af mad fra hjemmet til industrien. Sådan har det ikke altid været.
Mad dyrkede man selv
For ca. 100 år siden foregik al fremstilling af fødevarer hjemme, hvor viden om råvarer, metoder og håndværk gik i arv, hvor spildet var minimalt, og hvor man spiste det, som man dyrkede lokalt. Der er tale om et markant skifte, og begge ”yderpunkter” kan du i dag opleve i Vejen Kommune. I Sdr. Hygum syd for Rødding ligger Landbomuseet Hygum Hjemstavnsgård og rundt om i området ligger i dag en stribe industrielle fødevareproduktionsvirksomheder.
Spændvidde historisk set
Vi har i spændvidden mellem hjemstavnsgården og fødevarevirksomhederne også yderpunkterne i en historisk udvikling. Hjemstavnsgården repræsenterer hjemmeproduktionen, håndværket, kvindernes rolle i tilvirkningen af fødevarer og overlevering af viden mellem generationerne.
Du kan derfor på Hygum Hjemstavnsgård henover året opleve fødevareproduktion på gården. Her slagtes grisen og her laves pølser. Her dyrkes korn og laves mel. Her dyrkes grønsager og kartofler og laves kartoffelmel. Her kærnes mælk til smør med håndkraft. Her dyrkes boghvede og bages brød i stenovn. Hygum Hjemstavnsgård viser hen over året, hvordan fødevareproduktionen fandt sted på gården, som stort set var selvforsynende, brugte minimale ressourcer på transport og havde alle arbejdsprocesser samlet.
Se hele artiklen på Fødevare DNA - fra gård til industri | Oplev historien | VisitVejen
MASSER AF NYE BILLEDER
Se de fine billeder fra brnedyrskue, pilefestival og pløjedage HER
Tak til HD-Naturfoto !
OPLEV DEN NYE DUKKESAMLING
- Det nye DUKKEMUSEUM på Hygum Hjemstavnsgård er åbnet.
Se samlingen af gamle dukker og andet legetøj, der med garanti vækker minder!